Anomali

Optaget på IBBY international Board on Books for Young Peoples liste over Outstanding Books for Children with Disabilities.


”ANOMALI” (Gyldendal 2017)

Redaktør: Line Beck Rasmussen

Omslagsdesign: Alette Bertelsen

Støttet af Statens Kunstfond og Autorkontoen.


Romanen "ANOMALI" er en variation over novellen Legoklodserne, der udkom i novellesamlingen "Det du ikke ved" i 2016. 


I romanen "ANOMALI" følger vi Saga. Hun er 15 år og familiens lillesøster, men i praksis fungerer hun som storesøster for sin storebror Jacob, der er infantil autist.

Jacobs krop er voksen, men han er stadig som et lille barn. Han bruger ble, hagesmæk og kan ikke udskyde sine behov.

Lillesøster Saga er flov over sin storebror og de ting, som han gør. Jo ældre Jacob bliver, jo stærkere og mere truende bliver han også. Det er ikke altid lige let at være Saga, der er ekspert i at være sød og gå på listefødder, men heldigvis bor Wyrna i samme opgang. Wyrna er voksen. Sammen får de flere slags brikker til at falde i hak...


Anmeldelser:

Politiken:

Steffen Larsen gav "ANOMALI" fem hjerter                 og skrev:

En svær, men nødvendig bog.

Dorte Lilmose fortæller redeligt og realistisk om livet med en stærkt autistisk dreng.

Bogen giver et troværdigt billede af Jacob og hans måde at agere på. 

Denne forfatters ærinde er helt ind til benet.

Dorte Lilmose har selv arbejdet i særforsorgen. Hun ved, hvor skoen trykker. Og det skriver hun redeligt og pinagtigt om.


Fagbladet Folkeskolen (Bent Rasmussen i blad nr. 11 2018):

Det er en yderst velskrevet og intens roman om et vigtigt emne.

Her linket til anmeldelsen i sin fulde længde:


www.folkeskolen.dk/626957/yderst-velskrevet-og-intens-lille-roman


Skyggebørn skriver nogle gange til mig. Det gør mig glad, når ANOMALI finder sin læser, og jeg har fået lov til at dele nogle af ordene med jer:

”Jeg synes lige, du skal vide, at det har betydet meget for mig at læse ANOMALI. Jeg er selv storesøster til en 5 år yngre bror med autisme og ADHD. Selvom min bror havde sprog og umiddelbart var bedre fungerende end Sagas bror, kan jeg genkende uhyggeligt meget fra de situationer, du beskriver i din bog. Man skulle næsten tro, du havde prøvet det selv. I hvert fald var det sådan en lettelse for mig at få genspillet de oplevelser, jeg selv havde som søster og se det sort på hvidt, fordi det indimellem kan være svært at holde styr på, hvad der er virkelighed og hvad der blot er tanker, følelser eller opdigtede historier. Det kan være meget svært at se det unormale i ens familiekonstellation, når man er i det, fordi det jo var det ”normale” for mig dengang. I dag er jeg 29 og har jeg fået min egen lille familie, og det hjælper meget. Men opvæksten med min bror præger mig stadig en del, og dengang jeg gik i skole var der ikke rigtig fokus på søskende, og jeg fik ingen hjælp.

I hvert fald skal du have mange tak for at skrive den bog, det var lige sådan en bog, jeg manglede. Hvis du kender til andre lignende bøger må du endelig skrive.”

Efter hendes mail er lysten til at kæmpe videre for de ældre skyggesøskende ikke blevet mindre. De voksede op i en tid, hvor søskendegrupper var ikkeeksisterende.


Fagbladet Sygeplejersken (Jette Bagh i blad nr. 4 2018):

Jeg har ikke tænkt over, hvordan livet med et så skadet barn leves, men bogen gør det tydeligt på en vældig påtrængende og ubehagelige måde. Alligevel er bogen ikke til at komme udenom. Den giver et indblik i en usædvanlig tilværelse, hvor familien aldrig ved, hvad der kommer til at ske.


Fagbladet Socialpædagogen (Tina Løvbom Petersen i blad nr. 3 2018):

I bogen Anomali møder læseren den 17-årige Jacob, som er stærkt autistisk. Han er bomstærk og helt uden for pædagogisk rækkevidde.

Jacobs lillesøster Saga  fortæller den personlige historie om, hvordan familiens hverdag i høj grad handler om at få livet til at fungere med og omkring Jacob. Om hvordan hun nogle gange nærmest hader sin bror, fordi der hele tiden er så mange ting, der skal ofres, så hun indimellem mest føler sig som gidsel i forældrenes udsigtsløse kamp. Og om hvordan hun nogle gange er flov over sin bror og måske også lidt bange for ham. Bogens forfatter har selv arbejdet i mange år med børn, unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser og deres pårørende – og bogen giver et fint og meget hudløst indblik i, hvordan det er at være 15 år og føle sig som storesøster til en bror, som stadig er som et lille barn. Man fornemmer, hvordan Saga mestrer kunsten at gå på listefødder og være nærmest usynlig i sin familie. Selvom bogen hører til i kategorien ‘for unge’, kan den sagtens læses af voksne også.


Gyldendals konsulent gav "ANOMALI" følgende ord med på vejen:

"ANOMALI" er et ekstremt velskrevet og dog underspillet portræt af en pige, der næsten er usynlig i en familiekonstellation, hvor en stor klump af en evnesvag storebror fylder det hele - og ikke engang selv forstår det.

Det er så fint beskrevet og så smerteligt en blotlægning af en familiestruktur. Alt sammen fremgår det af undertonerne i samtalerne, af alt det usagte og selve opridsningen af et tilfældig spisescenarie - men aldrig direkte. Det er så super fint fortalt, og sproget er så ligetil om end poetisk og tilbagevendende symbolsk, at man læser romanen langsomt og med stor omhyggelighed - også selv om det gør ondt. Man hader og holder af ham på lige fod med familien. Og man krummer tæer med dem og leder som dem febrilsk efter en imaginær faldlem, der akut kan sluse dem ud af Den Blå Planet, hvor familien prøver at samles om en tur.